news

Vestre Landsrets dom af 30.6.2023

Østre Landsrets dom af 4. maj 2023

Afgørelse fra Faglig Voldgift

Bortvisningsadgang tabt ved passivitet

Bortvisning uberettiget som følge af arbejdsgivers passivitet.

A blev den 31. januar 2012 bortvist fra Bofællesskabet B.

Baggrunden for bortvisningen var, at A den 8. januar 2012 havde forladt arbejdspladsen under henvisning til sygdom.  Arbejdsgiveren mente  ikke, at der  var givet meddelelse herom, og at A desuden ikke havde sørget for, at hendes arbejdsopgaver blev videreoverdraget til en kollega.

Landsretten fandt, at Bofællesskabet B ikke havde foretaget bortvisningen uden ugrundet ophold, og var derfor allerede af den grund afskåret fra at foretage bortvisning i forhold til den angivne misligholdelse.

Bofællesskabet B fremførte under hovedforhandlingen, at man bestred at A's sygefravær var lovligt og, at hun desuden havde opført sig illoyalt over for ledelsen, der derfor på denne baggrund ville kunne berettige en bortvisning. B fremførte i den forbindelse, at det var af hensyn til A, at man ikke havde henvist til disse forhold i bortvisningen, og i stedet havde anført episoden den 8. januar.

Landsretten fandt ikke grundlag for at tillade B, at fremføre det nye anbringende om, at bortvisningen var berettiget som følge af  A's illoyalitet. Landsretten fandt derfor, at B ikke havde reageret uden unødigt ophold i forhold til det anførte forhold, hvorfor bortvisningen altså var uberettiget.

A fik medhold i sit krav på løn under opsigelsesperioden.

Dommen fastslår endnu en gang, at en arbejdsgiver skal reagere hurtigt, hvis man ønsker at påberåbe sig en misligholdelse, som man mener er væsentlig, og som udgangspunkt må der alene gå få dage.

Velkommen til Bortvist.dk

Bortvist.dk er stiftet af Rosberg & Haug advokater (nu Haug Advokater). Formålet har været at give interesserede en mulighed for selv at finde svar på nogle at de spørgsmål, der kan trænge sig på i et afbrudt ansættelsesforhold. Kan du ikke finde et svar, kan du sende os spørgsmål - helt gratis og uforpligtende. Har du andre typer ansættelsesretlige spørgsmål, så find hjælp på en vore andre retshjælpssider: www.ansaettelseshjaelpen.dk Du kan også kontakte os på tlf. 33134242. Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.