Alkohol
Alkohol
Ikke alle virksomheder har en klar alkoholpolitik og det har ofte givet anledning til ansættelsesretlig usikkerhed, hvad konsekvensen skal være, hvis en ansat drikker alkohol i arbejdstiden eller møder beruset på arbejde:
Højesterets dom af 16. februar 1981 (UfR.1981.252H):
En afdelingsleder i et vikarbureau blev bortvist begrundet i samarbejdsproblemer.
Samarbejdsproblemerne skyldtes blandt andet, at afdelingslederen jævnligt drak på arbejdet og flere gange var beruset.
Vikarbureauet var på grund af samarbejdsvanskelighederne berettiget til at opsige afdelingslederen. Der var imidlertid ikke godtgjort forhold, der var af en så grov karakter, at vikarbureauet kunne bortvise ham.
Højesterets dom af 4. juni 2003 (UfR.2003.1991H):
I denne sag var et rederis alkoholpolitik udslagsgivende ved den ansættelsesretlige vurdering af, om en skibsførers promille på 0,83 berettigede til en bortvisning.
Rederiets alkoholpolitik foreskrev, at en alkoholpromille på 0,4 eller derover ikke kunne accepteres, og at overskridelse kunne medføre bortvisning.
Højesteret fandt bortvisningen berettiget og bemærkede til afgørelsen, at der var tale om en overtrædelse af det interne regelsæt, som havde afgørende betydning for sikkerheden om bord på skibet. Det blev endvidere tillagt vægt, at skibsføreren var den øverste myndighed på skibet, hvilket må tages som udtryk for den omstændighed, at det er klart at arbejdsgiveren ikke skal tolerere, at den person der har det overordnede ansvar for sikkerheden forbryder sig på interne retningslinjer.
Højesterets dom af 20. januar 1975 (UfR.1975.192H):
En kørende salgsrepræsentant blev bortvist da han mistede førerretten pga. spirituskørsel.
Arbejdsgiveren var blevet bekendt med, at salgsrepræsentanten tidligere havde mistet førerretten pga. spirituskørsel. Det blev i forbindelse med ansættelsesaftalens indgåelse tilkendegivet overfor salgsrepræsentanten, at man ikke kunne acceptere at han mistede førerretten pga. spirituskørsel.
Idet salgsrepræsentanten var den eneste repræsentant for virksomheden og da han var den eneste, der skulle forestå salget af virksomhedens produkter over hele landet, måtte det anses som en betingelse for hans varetagelse af arbejdet, at han selv var i stand til at køre bil. Da det endvidere var tilkendegivet over for ham, at man ikke ville tolerere at han mistede førerretten pga. spirituskørsel, udgjorde salgsrepræsentantens spirituskørsel med fratagelse af førerretten en så grov misligholdelse, at bortvisningen var berettiget.
Vestre Landsrets dom af 5. juli 1999:
En medarbejder hos DSB Restauranter og Kiosker A/S blev bortvist for at være spirituspåvirket.
Det fremgik af den gældende personalehåndbog, at ”hvis du møder påvirket af spiritus, stoffer eller andet er dette bortvisningsgrund uden yderligere varsel. Det er heller ikke tilladt, at indtage alkoholiserede drikke i arbejdstiden”. Arbejdsgiveren var ved tidligere lejligheder blevet bekendt med, at medarbejderen havde været spirituspåvirket på arbejdet uden i den forbindelse at påtale dette eller give medarbejderen en advarsel herom.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at medarbejderen havde været spirituspåvirket på arbejdet. Der var imidlertid ikke holdepunkter for at antage, at han var spirituspåvirket i en sådan grad, at han ikke var i stand til at varetage sit arbejde. Uanset, at det fremgik af personalehåndbogen, at spiritus i sig selv kunne være bortvisningsgrund, fandt landsretten bortvisningen uberettiget, særligt under henvisning til arbejdsgiverens manglende reaktion overfor de tidligere episoder, hvor medarbejderen havde været spirituspåvirket.
Østre Landsrets dom af 21. oktober 1999:
En pantefoged blev i denne sag bortvist for at være så kraftigt påvirket af spiritus, at han ikke var i stand til at varetage sit arbejde.
Han havde 2 år tidligere modtaget en advarsel fra arbejdsgiveren, da han under en faglig tur havde været så spirituspåvirket, at han ikke kunne deltage i de faglige arrangementer. Det blev i forbindelse med advarslen aftalt, at pantefogeden skulle dokumentere sit sygefravær med lægeerklæring.
Da pantefogeden en dag sygemeldte sig, ringede arbejdsgiveren til ham for at minde ham om aftalen om lægeerklæring. Han fik imidlertid mistanke om at pantefogeden var spirituspåvirket. Han sendte derfor et par mand ud til ham, som kunne konstatere, at han var kraftigt påvirket af spiritus.
Da han ikke ved lægeerklæring kunne dokumentere, at fraværet tillige skyldtes sygdom, fandt landsretten bortvisningen berettiget.