news

Vestre Landsrets dom af 30.6.2023

Østre Landsrets dom af 4. maj 2023

Afgørelse fra Faglig Voldgift

Bortvisning af ansat i fagforening berettiget

Sagen vedrørte spørgsmålet, om det var berettiget, at en HK'er var blevet bortvist med henvisning til, at hun ikke overholdt sin arbejdstid.. Landsretten anførte, at det fremgik af det lønregulativ, der var henvist til i hendes ansættelseskontrakt, at hendes arbejdstid begyndte kl. 8.00 og sluttede kl. 16 mandag til onsdag, kl. 17.30 torsdag og kl. 14 fredag. Det fremgik af sagen, at hun forlod arbejdspladsen ved åbningstidens slutning eller kort tid herefter, således at hun gik op til 30 minutter før, at hendes arbejdstid ifølge lønregulativet sluttede. Det skete også efter, at ledelsen af 3 F Mølleåen den 3. september 2010 havde indskærpet over for hende, at hun skulle være på arbejde til det tidspunkt, der var fastsat i lønregulativet, og efter, at hun den 1. oktober og 15. oktober 2010 havde modtaget skriftlige advarsler i anledning af, at hun ikke overholdt den i lønregulativet fastsatte arbejdstid. HK'eren fandtes herved at have gjort sig skyldig i en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at den skete bortvisning var berettiget. Det forhold, at hun i lighed med andre ansatte i arbejdsløshedskassen, der var omfattet af en anden arbejdstidsaftale, i længere tid upåtalt havde forladt arbejdspladsen kort efter åbningstidens slutning, kunne ikke føre til et andet resultat. Det kunne heller ikke føre til et andet resultat, at hun muligvis nogle dage mødte før kl. 8.00.

Dommen er afsagt af Østre Landsret den 25. oktober 2013.

Velkommen til Bortvist.dk

Bortvist.dk er stiftet af Rosberg & Haug advokater (nu Haug Advokater). Formålet har været at give interesserede en mulighed for selv at finde svar på nogle at de spørgsmål, der kan trænge sig på i et afbrudt ansættelsesforhold. Kan du ikke finde et svar, kan du sende os spørgsmål - helt gratis og uforpligtende. Har du andre typer ansættelsesretlige spørgsmål, så find hjælp på en vore andre retshjælpssider: www.ansaettelseshjaelpen.dk Du kan også kontakte os på tlf. 33134242. Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.