news

Vestre Landsrets dom af 30.6.2023

Østre Landsrets dom af 4. maj 2023

Afgørelse fra Faglig Voldgift

Sovende sikkerhedsvagt bortvist.

Faglig Voldgift af 29. januar 2020 - FV2019.0149

 

En sikkerhedsvagt faldt i søvn under tjenesten og blev bortvist. Spørgsmålet var om denne bortvisning var berettiget. Sikkerhedsvagten havde en anciennitet på 30 år ved bortvisningen. Den pågældende sikkerhedsvagt havde arbejdet i over 60 timer fordelt på 6 arbejdsdage op til den vagt han faldt i søvn. Imidlertid havde den pågældende vagt også en bibeskæftigelse, og de 24 timer af de 60 var erlagt I den forbindelse.

Opmanden, der skulle afgøre sagen, lagde vægt på, at det af arbejdsgivers personalepolitik fremgik, at en eventuel bibeskæftigelse ikke måtte påvirke varetagelsen af hovedbeskæftigelsen hos arbejdsgiver, samt at sikkerhedsvagten netop var blevet flyttet fra faste tjenestested, fordi at han var faldet i søvn flere dage i træk på sit tidligere tjenestested. Der blev endvidere lagt vægt på, at tjenestedet hvor sikkerhedsvagten faldt i søvn var højtprofileret, hvorfor det forhold at han var faldet i søvn potentielt kunne betyde, at vagtselskabet mistede en stor kunde og at vagtsleskabet ikke kunne have tillid til, at sikkerhedsvagten ikke ville falde i søvn under et opsigelsesvarsel.

På baggrund konkluderede opmanden, at bortvisningen var berettiget. Opmanden udtalte dog, at vagtselskabet ikke på grundlag af afgørelsen generelt set fremover ville kunne bortvise en sikkerhedsvagt, der faldt i søvn i tjenesten, da der var tale om en konkret vurdering.

 

Velkommen til Bortvist.dk

Bortvist.dk er stiftet af Rosberg & Haug advokater (nu Haug Advokater). Formålet har været at give interesserede en mulighed for selv at finde svar på nogle at de spørgsmål, der kan trænge sig på i et afbrudt ansættelsesforhold. Kan du ikke finde et svar, kan du sende os spørgsmål - helt gratis og uforpligtende. Har du andre typer ansættelsesretlige spørgsmål, så find hjælp på en vore andre retshjælpssider: www.ansaettelseshjaelpen.dk Du kan også kontakte os på tlf. 33134242. Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.