news

Vestre Landsrets dom af 30.6.2023

Østre Landsrets dom af 4. maj 2023

Afgørelse fra Faglig Voldgift

Negativ omtale af arbejdsgiver i blog medførte bortvisning

Vestre Landsrets dom af 28. oktober 2016.

En mand var ansat som destinationschef for et rejsebureau på et rejsemål i Tyrkiet. Ekstra Bladet bragte en artikel om en rejsekundes ubehagelige oplevelse hos en massør på et hotel. Destinationschefen skrev herefter på en åben blog, at han som destinationschef hos rejsebureauet igennem 3 år havde haft et ”tæskehold” til at tage sig af sådanne episoder. Det indlæg fik rejsebureauet til at bortvise destinationschefen, idet det var rejsebureauets opfattelse, at indlægget kunne rejse en "shitstorm" mod virksomheden, da destinationschefen gav udtryk for, at rejsebureauet accepterede selvtægt og vold. Destinationschefen anlagde sag mod rejsebureauet med krav om løn i opsigelsesperioden m.v., da han mente, at bortvisningen havde været uberettiget, da det kun var for sjov, at han havde skrevet det, han havde skrevet. Rejsebureauet fik medhold, da destinationschefen havde handlet illoyalt, fordi hans omtale havde været negativ omtale, og det fremgik af destinationschefens ansættelseskontrakt, at negativ omtale af arbejdsgiveren ansås som en væsentlig misligholdelse.

 

Velkommen til Bortvist.dk

Bortvist.dk er stiftet af Rosberg & Haug advokater (nu Haug Advokater). Formålet har været at give interesserede en mulighed for selv at finde svar på nogle at de spørgsmål, der kan trænge sig på i et afbrudt ansættelsesforhold. Kan du ikke finde et svar, kan du sende os spørgsmål - helt gratis og uforpligtende. Har du andre typer ansættelsesretlige spørgsmål, så find hjælp på en vore andre retshjælpssider: www.ansaettelseshjaelpen.dk Du kan også kontakte os på tlf. 33134242. Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.