news

Vestre Landsrets dom af 30.6.2023

Østre Landsrets dom af 4. maj 2023

Afgørelse fra Faglig Voldgift

Bortvist medarbejder kunne ikke dokumentere sygefravær.

Berettiget bortvisning – sygemelding.

En ansat sygemeldte sig fra sit arbejde hos sin arbejdsgiver, Z, fredag den 30. marts 2012 med den begrundelse, at han og hans søn kastede op. Den ansatte deltog dog i et Top-Gear arrangement i København fra fredag og indtil søndag. Mandag morgen modtog arbejdsgiveren en sms, hvor den ansatte meddelte, han og hans søn fortsat var syge. Det samme gentog sig tirsdag og onsdag.

Tirsdag den 9. april modtog arbejdsgiveren en sms, hvori der stod, at den ansatte havde været til lægen, og blev nødt til at sygemelde sig på grund af stress. Det viste sig dog, at lægen ikke havde sygemeldt ham, og lægejournalen oplyste ikke, at han var uarbejdsdygtig på grund af sygdom den 30. marts og den 2. april.

Den 10. april blev den ansatte bortvist på baggrund af, at han havde udeblevet fra arbejdet og havde anvendt firmabilen privat. Den ansatte anlagde herefter sag mod arbejdsgiveren med påstand om løn for april måned, løn i opsigelsesperioden og feriepenge. Den ansatte gjorde gældende, at han ikke havde anvendt firmabilen privat, og hans fravær den 30. marts og den 2. april var lovligt. Arbejdsgiver påstod frifindelse.

Vestre Landsret anførte, at der ikke var bevist, at den ansatte havde anvendt firmabilen privat. Bortvisningen havde dog været berettiget, da journalen ikke indeholdte oplysninger om, at den ansatte på grund af sygdom var uarbejdsdygtig hhv. den 30. marts og den 2. april. Den ansatte var derfor udeblevet fra sit arbejde uden lovlig grund. På baggrund af dette, tiltrådte Venstre Landsret, at bortvisningen var berettiget. (U2015.2662V)

 

Velkommen til Bortvist.dk

Bortvist.dk er stiftet af Rosberg & Haug advokater (nu Haug Advokater). Formålet har været at give interesserede en mulighed for selv at finde svar på nogle at de spørgsmål, der kan trænge sig på i et afbrudt ansættelsesforhold. Kan du ikke finde et svar, kan du sende os spørgsmål - helt gratis og uforpligtende. Har du andre typer ansættelsesretlige spørgsmål, så find hjælp på en vore andre retshjælpssider: www.ansaettelseshjaelpen.dk Du kan også kontakte os på tlf. 33134242. Vi videresender ikke persondata, og data slettes når rådgivning er afsluttet.