news

For sen fremmøde indebar bortvisning

A var i foråret 2012 blevet ansat som it-tekniker i selskabet S. Arbejdsområderne var hovedsageligt drift, service og support af virksomhedens produkter og løsninger, og at arbejdstiden var fra kl. 8.00 om morgenen. Det var i medarbejderhåndbogen anført, at der kunne flekses efter aftale med chefen, og at flekstid ikke kunne optjenes.

I efteråret 2012 blev det på et møde aftalt, at dagens supporter den kommende måned som et forsøg skulle møde kl. 7.45 for at rydde op i logs og skabe overblik over dagens program. Den ekstra tid skulle så trækkes ud som flekstid på andre tidspunkter. Forsøget fortsatte, og det fremgik af et mødereferat fra marts 2013, at man ville fortsætte i yderligere 3 måneder for at finde ud af, om man skulle holde fast i ordningen.

Det fremgik af ugeplanerne for ugerne 14 til 18, at A havde 8 supportdage. Det blev registreret af en af virksomhedens ejere, at A tre af dagene mødte henholdsvis kl. 7.50, 7.55 og 7.59. Ifølge telefonsystemet havde A på 7 af supportdagene logget på mellem kl. 7.55 og kl. 8.17. På den baggrund fik A den 4. april 2013 udleveret en skriftlig advarsel, hvori det blev indskærpet over for ham, at han på supportdagene skulle møde kl. 7.45, og at hans ansættelse kunne blive bragt til ophør ved opsigelse/bortvisning, hvis han ikke fremadrettet overholdt mødetidspunktet på supportdagene. Da der ikke skete en forbedring, blev A bortvist den 23. april 2013, hvilket hans fagforening protesterede mod og der blev anlagt sag.

Det blev af A bl.a. gjorde gældende, at der ikke var proportionalitet mellem forseelsen og bortvisningen, og det var i øvrigt ikke godtgjort, at A var mødt for sent i det omfang, som virksomheden hævdede. S gjorde gældende, at bortvisningen havde været berettiget, da det flere gange var blevet påtalt over for A, at han skulle møde til det aftalte tidspunkt, og A havde ikke forlangt varsel af den ændrede arbejdstid efter funktionærloven i forbindelse med aftalerne på personalemøder om ændret mødetidspunkt.

S blev frifundet, idet S havde haft ret til at tilrettelægge arbejdets udførelse og under iagttagelse af de ansættelsesretlige regler at fastsætte mødetidspunktet for de ansatte. A var kommet for sent de dage, som S havde registreret, hvorved de opgaver, der skulle have været udført mellem kl. 7.45 og 8.00 ikke var blevet udført. Den manglende overholdelse af mødetiden kunne ikke anses for bagatelagtig, hvorfor K havde været berettiget til at bortvise F.