Udeblivelse

I det følgende gives en gennemgang af nogle af de mere markante afgørelser, hvor den ansatte er udeblevet:

 

Sø- og Handelsrettens dom af 20. oktober 1980 (UfR.1981.189S):

Den ansatte havde fået job som salgskonsulent hos arbejdsgiveren pr. 1. januar 1979 og skulle tiltræde stillingen den 2. januar 1979.

Den ansatte mødte ikke op på arbejde den 2. januar. Den 3. januar fremsendte han et telegram til arbejdsgiveren. I telegrammet fra den ansatte stod der, at han ”desværre [var] kommet for sent hjem fra ferie starter derfor først i morgen”. På dette grundlag bortviste arbejdsgiveren ham.

Den ansatte forklarede under retssagen, at han havde været på tur til Sverige, og at det på grund af vejret ikke var muligt komme hjem til tiltrædelsestidspunktet den 2. januar 1979 og at det ikke var muligt at kontakte arbejdsgiveren før den 3. januar.

Sø- og Handelsretten nåede frem til, at bortvisningen af den ansatte var berettiget, idet udeblivelsen var væsentlig misligholdelse af den ansattes pligter. Retten lagde bl.a. vægt på, at det var vigtigt for arbejdsgiveren, at tiltrædelsen skete den 2. januar. Herudover lagde retten vægt på, at det var den ansatte selv der bar risikoen for, at det ikke var muligt at nå hjem til tiden.

 

Sø- og Handelsrettens dom af 21. september 1987 (UfR.1987.950S):

En kvindelig funktionær var ansat i en kiosk på Kalundborg-Århus overfarten. Det var vigtigt, at kvinden mødte til det aftalte tidspunkt for at kunne nå med på overfarten.

Efter 2 tilfælde, den 11. januar 1986 og den 16. februar 1986, hvor kvinden mødte for sent, valgte arbejdsgiveren at bortvise hende. Kvinden havde ikke fået nogen advarsel om, at gentagelse af for sent fremmøde ville medføre bortvisning.

Kvinden blev af Sø- og Handelsretten tilkendt godtgørelse for uberettiget bortvisning. Retten mente, at der godt nok var tale om misligholdelse fra kvindens side, men fandt samtidig, at misligholdelsen ikke var så grov, at bortvisning var berettiget. Der blev særligt lagt vægt på, at kvinden havde udfoldet rimelige bestræbelser på at nå frem i tide, at kvinden straks forsøgte at meddele arbejdsgiveren at hun ikke kom til tiden og at der ikke var givet nogen advarsel.

 

Sø- og Handelsrettens dom af 7. august 1968 (UfR.1968.926S):

En funktionær ansat ved Thule Air Base blev den 19. april 1967 bortvist med øjeblikkelig virkning.

Den ansatte var gentagne gange mødt for sent på arbejde. De fleste gange drejede det sig om ca. 1 time og en enkelt gang mødte han 3½ time for sent.

Han modtog en advarsel den 25. marts 1968 hvor arbejdsgiveren meddelte ham, at fortsat misligholdelse af ansættelseskontrakten ville medføre øjeblikkelig bortvisning. Herudover var det overfor den ansatte flere gange blevet påtalt, at man ikke accepterede at han kom for sent.

Under henvisning til de mange gentagelsestilfælde og advarsler, fandt Sø- og Handelsretten, at bortvisningen var fuldt ud berettiget.

 

Østre Landsrets dom af 26. april 1996 (UfR.1996.997Ø):

En ejendomsmesterafløser blev bortvist den 6. september 1993 for at forlade virksomheden i arbejdstiden.

Ejendomsmesterafløseren var utilfreds med at han skulle skifte afdeling. Han fik derfor lov til at forlade arbejdspladsen, for at drøfte spørgsmålet med det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem. Under dette fravær drøftede han samtidig sin retsstilling med sin fagforening, hvilket der ikke var givet tilladelse til. På denne baggrund valgte arbejdsgiveren at bortvise ham.

Landsretten kom frem til, at bortvisningen var uberettiget, på trods af at der var tale om misligholdelse fra medarbejderens side. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at det var første gang at medarbejderen var udeblevet og at det ikke var blevet påtalt da han forlod arbejdspladsen indenfor arbejdstiden.

 

Højesterets dom af 2. april 1971 (UfR.1971.396H):

En driftsingeniør blev bortvist dels for at være spirituspåvirket, dels for at være udeblevet fra arbejdet.

Driftsingeniøren besøgte hyppigt en kro nær den fabrik, hvor han var ansat. Det var driftsingeniørens ansvar, at håndtere kundekontakten når fabrikkens ejer var på forretningsrejse og det var ikke ualmindeligt, at der blev spist middag og drukket alkohol på kroen.

Under en af ejerens forretningsrejser besøgte driftsingeniøren kroen med en forretningsforbindelse og opholdt sig på kroen fra kl. 11.00 til hen mod kl. 16.00. Han blev kørt hjem af en kollega, da han var så spirituspåvirket, at han ikke selv var i stand til at køre. De efterfølgende 1½ dag udeblev han fra arbejdet uden at give meddelelse herom. Han var angiveligt syg.

Han blev på denne baggrund bortvist.

Højesteret kom frem til at bortvisningen var berettiget. Omfanget af driftsingeniørens alkoholindtag kunne ikke begrundes i den kortvarige forretningsmiddag. Alkoholindtaget og den efterfølgende udeblivelse, uden sygemelding, var en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at arbejdsgiveren var berettiget til at bortvise driftsingeniøren.