Kriminelle handlinger

En kriminel handling begået af en ansat vil ofte være tilstrækkelig bortvisningsgrund. Men retspraksis viser at også her er der plads til nuancer:

 

Højesterets dom af 28. oktober 1988 (UfR.1988.1052H):

En kvindelig ekspeditrice blev efter 14 års ansættelse bortvist, da hun havde taget varer med sig hjem for ca. 450 kr.

På virksomheden var der en portkontrol, som de ansatte skulle benytte når de forlod virksomheden. Hvis de ansatte tog varer med hjem skulle det ved kontrollen kunne dokumenteres, at der var tale om vedkommendes egne varer. Den kvindelige ekspeditrice benyttede ikke portkontrollen den pågældende dag, men gik i stedet ud af en slagterdør. Hun havde fået varerne af en såkaldt førstemand, hvilket var sædvanligt når slagtermesteren ikke var til stede.

På trods af at håndhævelsen af kontrollen generelt var lemfældig, kom Højesterets flertal frem til, at bortvisningen var berettiget. Højesterets mindretal ville dømme arbejdsgiveren med den begrundelse, at kontrollen generelt ikke blev håndhævet strengt, og at kvinden var berettiget til at gå ud fra, at førstemanden havde bemyndigelse til at give hende varerne med hjem.

 

Østre Landsrets dom af 10. juni 2002 (UfR.2002.2350Ø):

En daglig leder af en cykelforretning havde modtaget 120 kr. fra en kunde uden at have slået beløbet ind på kassen. Han nedskrev herefter sin egen gæld til kassen fra 400 kr. til 280 kr. På denne baggrund blev han bortvist.

Anklagemyndigheden opgav at rejse tiltale for tyveri overfor lederen. Omdrejningspunktet i sagen var, om anklagemyndighedens påtaleopgivelse i sig selv var til hinder for bortvisning for tyveri.

Østre Landsret udtalte i den forbindelse, at påtaleopgivelsen i sig selv ikke havde betydning for vurderingen af, hvorvidt bortvisningen var berettiget. Da det fandtes godtgjort, at lederen havde tilegnet sig de 120 kr. var bortvisningen berettiget.

 

Sø- og Handelsrettens dom af 9. december 1992 (UfR.1993.341S):

En nyudnævnt filialchef i en bank blev bortvist efter at han havde overtrukket sin personalelønkonto. Han brugte herefter hævninger fra sit Eurocard til at dække beløbene.

Det specielle ved sagen var, at filialchefen blev forfremmet på et tidspunkt hvor det stod banken klart, at der muligvis var et problem med filialchefens overtræk og den måde hvorpå han dækkede overtrækkene.

Henset til, at banken forfremmede ham på dette tidspunkt og henset til, at han straks rettede for sig, da bankens personaleafdeling gjorde ham opmærksom på forholdet, var bortvisningen af ham uberettiget. Det var imidlertid ikke usagligt at afskedige ham, hvorfor han ikke havde krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.

 

Østre Landsrets dom af 11. februar 2009 (UfR.2009.1359Ø):

En medarbejder i Dansk Supermarked havde fået en advarsel for at have forbrudt sig mod virksomhedens interne retningslinjer, for at have betjent sig selv ved kasselinjen.

Han blev efterfølgende, efter flere gentagne kassedifferencer, opsagt af Dansk Supermarked. I opsigelsesskrivelsen stod der, at man forbeholdte sig ret til at bortvise ham, såfremt der på ny opstod en stor kassedifference. Da der herefter forekom en kassedifference på 101 kr. blev han bortvist.

Uanset den meddelte advarsel fandt Østre Landsret, at en kassedifference på 101 kr. ikke var en så grov misligholdelse, at det berettigede til en bortvisning. Det blev i den forbindelse tillagt vægt, at Dansk Supermarked i opsigelsesskrivelsen ikke nærmere havde angivet hvad der skulle forstås ved ”en stor kassedifference”.

 

Faglig voldgifts tilkendegivelse af 3. juni 2011:

En tillidsrepræsentant blev bortvist efter at have taget et lettere brandskadet fjernsyn med sig hjem. Forsikringsselskabets taksator havde forinden kasseret fjernsynet.

Tillidsrepræsentanten var på personalemøder afholdt i 2008 og 2009 blevet informeret om, at de ansatte ikke længere måtte tage brandskadede effekter med sig hjem, ligesom han var bekendt med, at der ville indgå et punkt herom i en forestående personalehåndbog.

Opmanden fandt, at hjemtagelsen af det lettere brandskadede fjernsyn var en bevidst og alvorlig overtrædelse af de interne retningslinjer. Der var imidlertid ikke tale om en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at virksomheden var berettiget til at bortvise tillidsrepræsentanten. Tillidsrepræsentanten blev derfor tilkendt erstatning svarende til løn i opsigelsesperioden.