Advarsel

Betydningen af advarsler:

En bortvisning er en sanktion med alvorlige følger for dig som ansat. Arbejdsgiverens adgang til at bortvise er derfor forbeholdt tilfælde, hvor den ansatte groft har misligholdt sine pligter. Bortvisning skal derfor være den ”sidste udvej”.

Som ansat skal du have mulighed for at ”rette for sig”. En bortvisning vil derfor normalt ikke være berettiget, hvis det har været muligt gennem dialog at genoprette det gode forhold mellem arbejdsgiver og den ansatte, således at den ansatte kunne redegøre for eventuelle misforståelser eller misinformationer.

Det er her, at advarsler kommer ind i billedet.

Mindre forseelser og anden mindre forsømmelse af dine pligter som ansat, vil normalt ikke udgøre et tilstrækkeligt grundlag for bortvisning. Hvis arbejdsgiveren tidligere har givet en advarsel om samme forhold, vil dette imidlertid få indflydelse på vurderingen, således at bortvisning efter omstændighederne vil være berettiget. Det kræves dog, at advarslen angår samme forhold, som netop udløser bortvisningen og at advarslen ikke er så gammel, at du som ansat har en berettiget forventning om, at der ikke længere er et problem. Endvidere forudsætter det, at den afgivne advarsel har været berettiget, hvilket ikke altid er tilfældet.

Ved grov tilsidesættelse af den ansattes forpligtelser, som f.eks. ved tyveri fra arbejdspladsen, vold og chikane, visse konkurrencehandlinger vil det normalt være berettiget at bortvise arbejdstageren uden forudgående varsel.

Betydningen af passivitet

Den ansatte har krav på at vide, om en udvist adfærd vil få konsekvenser for ansættelsesforholdet. Hvis arbejdsgiveren ikke reagerer på en udvist misligholdelse, kan den ansatte have en berettiget forventning om, at den ikke vil blive påberåbt som grundlag for bortvisning. Domstolene har derfor i praksis stillet relativt strenge krav til, hvor hurtigt arbejdsgiveren skal påberåbe sig misligholdelsen overfor den ansatte.

Generelt er det således, at arbejdsgiveren umiddelbart skal reagere overfor en udvist misligholdelse, når den konstateres (eller kan konstateres), såfremt denne skal påberåbes som grundlag for bortvisning. Det betyder imidlertid ikke, at arbejdsgiveren skal skride til bortvisning med det samme. Det kan efter omstændighederne være tilstrækkeligt, at arbejdsgiveren forbeholder sig ret til at bortvise den ansatte. 

Den ansatte skal under alle omstændigheder tydeligt være blevet gjort opmærksom på, at den udviste adfærd ikke vil blive tolereret af arbejdsgiveren og der skal tages forbehold for, at påberåbe misligholdelsen som bortvisningsgrund. I modsat fald vil arbejdsgiverens adgang til at bortvise den ansatte kunne blive afskåret ved passivitet.

Kravene til arbejdsgiverens reaktionstid afhænger af misligholdelsens karakter og de øvrige forhold der gør sig gældende for ansættelsesforholdet. Men flere dages passivitet er i retspraksis set at være tilstrækkeligt, hvis der er et åbenbart bortvisningsgrundlag.

 

Bortvisning/ Opsigelse